|
Årets håndboldskole startedei Middelfart mandag d. 29 juni med et rekordstort deltagerantal, nemlig 103 børn og unge.
De kan sammen med de 20 frivillige trænere se frem til en uge med masser af håndboldmæssige aktiviteter krydret med sociale indslag, overnatning og forhåbentlig massere af godt vejr.
Håndboldskolen i Middelfart er blevet uhyre populær på Vestfyn og i Fredericiaområdet. Det betyder at vi hvert år melder fuldt hus og dermed må skuffe nogle.
I år har vi valgt at udvide antallet af deltagere således, at der i de to ældste grupper er 40 deltagere. Det vurderer vi til at være det maximale antal vi kan have i en hal når det også skal være en positiv oplevelse. Det stiller dog stadig store krav til både deltagere og trænere at være så mange samlet, men vi er sikre på, at alle nok skal bidrage til at få en god uge.
Vi vil i løbet af den kommende uge forsøge at holde interesserede opdateret her på hjemmesiden. Der er desuden oprettet en gruppe på facebook "Håndboldskole i Middelfart 2009" som er åben for alle interesserede.
Vi er rigtig mange der glæder sig til en sjov og aktiv uge i Lillebæltshallerne. En uge som vi slutter af med at overnatte i hallen fra torsdag til fredag og spille turnering og show-kamp.
Har du tid i løbet af ugen er du meget velkommen til at kigge forbi Lillebæltshallerne og se hvad der foregår.
Vi ser tilbage
"Så er årets håndboldskole vel overstået. Det blev en varm uge i Lillebæltshallerne, men det gav jo gode muligheder for udendørsaktiviteter som f.eks vandkamp.
år et arrangement er overstået er det jo sædvanligvis tid til evaluering og det gælder også for håndboldskolen. Så hvis nogen har ris og/eller ros så hører vi gerne fra Jer på mail peterbay@youmail.dk
Afslutning betyder også at der skal siges tak for indsatsen til de mennesker der har været involveret og der skal først og fremmest lyde en stor tak til de frivillige trænere på håndboldskolen. Uden Jer var der ingen håndboldskole. Det har de sidste år i høj grad været "gamle" deltagere der vender tilbage som trænere og det gør de rigtig godt !
Det er for mig det bedste bevis på, at vi har en god håndboldskole her i Middelfart. Der skal naturligvis og lyde en tak til alle deltagerne. Det er ikke altid lige nemt at være en blandt hundrede så stor ros til Jer for Jeres måde at være på.
Tak til "Praktiske Gris" (Jette Bech), som jo næsten gør undertegnede arbejdsløs i løbet af ugen, til Claus, Torben, Jette og de andre i hallen, som altid er klar til at servicere os.
Vi har fået en uvurderlig hjælp fra de forældre der kom og tog nattevagten. Tak for det.
Til sidst en tak til det lokale GF Forsikring som kom og gav alle en is i sommervarmen og til KIWI som uden beregning sørgede for frisk frugt hele ugen.
Til sidst er der kun at sige tak for denne gang, forsat god sommer og forhåbentlig på gensyn til næste års håndboldskole i Middelfart
Peter Bay Rasmussen"
|